Skip to main content

Viljesvag? … ikke hvis du spørger mig

Det er ikke ualmindeligt, at jeg støder på fordomme om følelsesmæssig overspisning. Fordomme som: ”du er svag”, ”det er din egen skyld” eller ”du vil det ikke rigtigt”. Sådanne fordomme gør ondt og er i bund og grund kun med til at gøre hele problematikken værre. For hvis det hele var så enkelt, så tror jeg inderligt ikke, at der ville være så mange, som dagligt kæmpede en indædt kamp mod vægten og en vedvarende sukkertrang.

Spørger du mig, så handler følelsesmæssig overspisning hverken om mangel på vilje eller styrke men derimod om stress og følelser. Især følelser som vi fra barns ben ikke har lært at accepter og være i kontakt med. Følelser som er helt naturlige, men som desværre ikke har været naturlige eller velset i de omgivelser, den kultur eller det samfund, vi er vokset op i (og måske stadig befinder os i).

Hvad har det med maden at gøre?

Jo ser du, som barn er vi afhængige af vores forældre. Uden forældre er vi ikke i stand til at overleve. Prøv et øjeblik at forestille dig en urkvinde, som står ude på savannen. En kvinde som står op ad et træ og er i gang med at føde. Idet barnet kommer til verden, falder det til jorden og er 100 % afhængig af, at kvinden – moren – bukker sig ned og tager barnet op. Undlader kvinden dette, lader hun barnet forblive på jorden, er barnet sårbart, udsat og reelt løvefoder. Og det ved barnet pr. instinkt. Derfor græder barnet for at gøre opmærksom på dets behov for at blive taget op.

Instinktivt ved vi via vores hjerne og nervesystem, at vi er afhængige af vores forældre for at overleve. Af samme grund bruger vi som barn en masse energi på at finde ud af, hvad vores forældre kan lide. Vi observerer og indlærer via vores forældre og deres adfærd – både verbalt og nonverbalt – hvordan vi skal opføre os for at forblive en del af familien og dens fællesskab. Hvad det får os til at være “inde i varmen” og hvad der modsat udløser en afvisning og en tur på værelset uden en forklaring.

Som barn kommer vi via vores barnesind og manglende erfaring til at lave en kobling i sindet mellem følelser og adfærd, som får os til at tro, at vi er nød til at undertrykke bestemte sider af os selv. Vi er nød til at gemme bestemte følelser – særligt ”de grimme” eller ”mørke” – væk for ikke at miste vores forældre og deres kærlighed. Og lige netop denne kobling som gør, at vi bliver afhængige af mad for at kunne undertrykke bestemte følelser og sider af os selv, som ikke har været velsete. Mad er fantastisk til at undertrykke følelser væk. Jo mere vi spiser, jo mindre mærker vi.

Det handler altså hverken om mangel på vilje eller styrke, men derimod om gamle erfaringer, programmeringer og tolkninger, som vi helt fra barnsben af har lært os selv i et forsøg på at overleve og bibeholde vores forældres kærlighed. Og det er lige netop derfor, at det ikke nytter noget at bide tænderne, når vi vil overvinde følelsesmæssig overspisning. Vi skal ind og arbejde med os selv, vores tanker, følelser, tolkninger og angst for at vise eller være i kontakt med bestemte sider af os selv, når vi for alvor ønsker at ”knække koden” til følelsesmæssig overspisning.

Af samme årsag anbefaler jeg altid en nysgerrig, undersøgende og frem for alt medfølelsen holdning til dig selv og din adfærd. En tilgang hvor du vælger at lytte til og arbejde med at forstå det kærlige budskab, som din krop og dit spisemønster i virkeligheden forsøger at fortælle dig.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart