Skip to main content

“Mad får mig til at falde til ro”

Har du nogensinde tænkt over, hvorfor du spiser?

Hvad årsagen er?
Ikke som i årsagen: ”jeg spiser, fordi jeg er sulten”

Mere i retningen af; ”hvorfor spiser jeg, når min mave ikke rumler”?

Ved du, hvad eller hvilke faktorer, der kan få dig til at spise ti krydderboller i træk uden at stoppe eller tømme et halvt køleskab, selvom du med din fornuft godt ved, det ikke er sundt?

Hvis ja, så skynd dig at smutte videre, hvis nej, så bliv hængende lidt endnu, for det er netop dette spørgsmål, som jeg gang på gang kaster mig ud i at finde svaret på sammen med mine klienter. Selvfølgelig er svaret individuelt, fordi det er forskelligt, hvad der får os til at spise på følelserne, men alligevel er der nogle fællestræk og dem vil jeg gerne dele med dig her.

Derfor spise vi med følelserne
Fælles for de fleste af os er, at vi spiser på følelserne for at dæmpe en indre angst eller uro eller for at få en pause. Det kan være en pause fra alt muligt – lige fra børn til mand, arbejde, økonomiske problemer og ja, i også fra os selv og vores indre dialog. Så i bund og grund vi på følelserne, når vi trænger til at ”falde ned” og få fred.

Det er dog individuelt, hvad der udløser dette behov for ”fred” og derfor må vi alle hver især bruge tid på at vende blikket indad og lave et spændende stykke detektivarbejde, hvis vi vil overvinde vores uhensigtsmæssige spiseadfærd.

Forleden udløste dette detektivarbejde en vigtig erkendelse for en af mine skønne klienter, som opdagede, at en samtale havde været med til at vække en larmende ængstelighed i forhold til hendes graviditet. Og at hun, for at dæmpe denne ængstelighed og uro, havde taget sig selv i at tømme et halvt køleskab kort efter samtalen var ophørt for at ”falde ned” og få fred.

Samtaler, situationer eller bestemte personer er i den grad noget, som kan være med til at udløse angst eller uro som kan få os til at spise. Men faktisk kan det at bevæge sig uden for sin tryghedszone også udløse en trang til at spise ukontrolleret, fordi vi pludselig står over for ting eller følelser, som vi ikke har lært at håndtere og derfor kan udløse frygt, uro og bekymring.

Løsningen på følelsesmæssig overspisning og ukontrolleret spiseadfærd – altså hvis vi skal holde os til den, der virker på lang sigt – ligger langt fra i at ”bide tænderne sammen” og skubbe følelserne væk. En sådan strategi er kun med til at fastholde os i følelserne og en negativ spiral, hvor vi bliver mere og mere afhængige af sukker og diverse kunstige fødevare for at finde fred.

Ægte fred finder vi først i det øjeblik, hvor vi begiver os ud på en rejse og vender blikket indad. Hvor vi tillader os selv at konfrontere og italesætte vores angst, uro og de situationer eller overbevisninger, som er med til at udløse disse. Og det mest fantastiske er, at vi pludselig opdager, at følelser slet ikke er så slemme og besværlige. At følelserne i virkeligheden kun banker på for at hjælpe os og minde os om, at vi har glemt at passe på os selv og gøre det, som ligger vores hjerte og sjæl allermest nær.

Løsningen – mød dine følelser
Forestil dig et øjeblik, at du står det midt i et ædeflip. At du for engang skyld formår at stoppe dig selv op, træde et skridt tilbage og spørge sig selv: ”hvad var det lige, der gjorde, at vi to endte her”? Og ”hvad er det i virkeligheden, jeg skal gøre, for at du bliver glad, finder fred og får energi igen”?

Hvis du spørger dig selv, så vil du ofte få et svar, som minder om dette: ”jeg er træt og jeg trænger i den grad til en pause”. Og når svaret kommer, så er det selvfølgelig vigtigt, at du lytter, accepterer og reflekterer over, hvordan du kan give dig selv en pause uden den involverer mad? At du spørger dig selv, om der er andre måder hvorpå, du kan hvile dig og få fornyet energi?

Det kunne eksempelvis være ved at gå en tur, ved at slappe af 20 minutter med en afspændingscd, ved at aflyse en mindre vigtig aftale i din kalender eller træk vejret 10 gange og tage et varmt bad.

”Hemmeligheden” hvis vi kan kalde den det, består i, at du lærer, hvordan du stopper dig selv op, lytter og analyserer dig frem til det behov, som har udløst dit ædeflip. Og at du dernæst tager stilling til, hvordan du bedst muligt kan behovet.

Og det er lige netop dét, der er gaven i følelserne. Følelserne kommer for at gøre dig opmærksom på dig behov og fortælle dig, hvordan du kan genskabe din balance, men så længe du undertrykker følelserne, bliver de ved med at banke på som et stædigt lille barn, der ”bare” vil have din kontakt.

At se sig selv i øjnene og vende blikket indad er en kæmpe gave, fordi det er med til at give dig en helt ny indsigt i dig selv, sin adfærd og dit spisemønster. Og samtidig er det med til at give dig nye (og meget sundere måder) hvorpå du stadig kan tilgodese dit behov for at ”få luft”, ”få fred” og ”falde ned”.

Nu er spørgsmålet, kan du kende dig selv eller er du overbevist om, at du aldrig spiser på følelserne?

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart