Skip to main content

Er du ensom?

For nylig læste jeg at hver fjerde dansker i større eller mindre grad føler sig ensom. Det fik mig til at stoppe op. Egentlig var det ikke antallet af mennesker, der var ensomme, som vakte min opmærksomhed, men derimod opfattelsen af ensomhed – altså definitionen.

Langt de fleste af os har det vel med at forbinde ensomhed med det at være alene eller at føle sig alene i forhold til andre, men hvad med den ensomhed, som vi føler i forhold til os selv? Hvad med den ensomhed, som mange af os har båret dybt i hjertet helt fra barns ben af, fordi vi har lært eller været nød til at gemme visse sider af os selv væk?

Lige netop denne type af ensomhed har jeg lyst til at sætte fokus på, fordi jeg igen og igen møder den hos mig selv og hos mine klienter. Ikke sådan at forstå, at mine klienter opsøger mig, fordi de er ensomme. Hovedparten af mine klienter opsøger mig, fordi de har en fornemmelse af, at de spiser på følelserne. De ved ikke, hvilken følelse, det finder vi ud af via terapien, men ofte oplever jeg, at ensomhed er en af de følelser, som går igen. Ikke ensomhed i forhold til andre, men i forhold til os selv.

Hvordan kan det hænge sammen, tænker du måske?

Jo, ser du, når vi glemmer, overhører eller overdøver bestemte sider af os selv med sukker og store mængder mad er det på mange måder, som at leve et halvt eller ambuleret liv. Og det skaber ensomhed.

Når vi bærer rundt på en overbevisning om, at der er visse sider af os selv, som ikke er ”rigtige” og vi, af samme årsag, gør alt for at ændre disse eller gemme disse sider væk, så bliver vi ensomme.

De fleste af os har aldrig rigtig lært eller fået lov til at “være hele”. Vi har aldrig lært, hvordan vi møder og lytter til, hvad det egentlig er, vores krop og følelser forsøger at fortælle os, men det mest fantastiske er, at når vi lærer det, når vi lærer at møde, rumme, acceptere og integrere vores følelser og alle de overhørte sider i os selv, så er det med til at åbne vores hjerte og vise os vejen hjem til os selv. Når vi møder os selv med nysgerrighed, åbenhed og accept, igangsætter vi en helt fantastisk og utrolig healende proces.

Ved at sige til os selv, at det er okay – okay at være, som vi er, okay at føle som vi gør (også selvom andre ikke forstår det), finder vi vejen ud af ensomheden. Ensomheden opløses sjældent ved, som de fleste forsøger, at omgive sig med mange mennesker. Det er muligt, at de mange mennesker ophæver følelsen af ensomhed her og nu, men det er min erfaring at den sjældent holder ret længe og så er vi pludselig afhængige af andre mennesker (på samme måde som sukkeret eller maden) for ikke at føle os ensomme.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart