Skip to main content

 

Spiser du på følelserne?

Du behøver ikke veje 30 kilo for meget eller have et BMI på 35 for at sidde fast i stress og følelsesmæssig overspisning. Af og til skal der bare et par spørgsmål, en smule refleksion eller lidt øget fokus til, for at du bliver opmærksom på din spiseadfærd.

Kender du følelsen af, at du bare må have noget?
At posen med lakridser i skuffen bliver ved med at kredse rundt i dine tanker?
Også selvom posen er tom (eller slet ikke er der)
At du bare må have et eller andet – pålægschokolade, kogechokolade, dadler, en bolle (eller tre) osv.

Følelsesmæssig overspisning er ikke, når du “bare” spiser et par mundfulde is, fordi du har haft en dårlig dag. Overspisning er, når du fortsætter, tømmer bøtten, kaster maden ind, undlader at smage på den og ikke formår at stoppe i tide.

Når du bliver stresset eller ked af det, fordi du har overspist, sulter dig selv, træner, går på slankekur eller spiser endnu mere. Når balancen er væk og dit forhold til mad ikke længere er naturligt.

 

Tag testen og bliv klogere på dig selv med det samme

  • Jeg er konstant optaget af mad – hvad jeg må spise, hvor meget og hvad det betyder for min vægt
  • Jeg ved en masse og mad. Jeg ved godt, hvad jeg bør spise. Jeg gør det bare ikke
  • Jeg har en masse regler ift. mad, men jeg overholder dem kun i perioder
  • Jeg hører ofte mig selv sige: “hvis bare jeg taber mig, så …”
  • Jeg føler mig som en kæmpe fiasko, når jeg har mistet kontrollen
  • Jeg skammer mig over min vægt og har i perioder lyst til at opgive det hele
  • Jeg taler sjældent om min trang til at overspise og gør det helst, når jeg er alene
  • Jeg spiser med mådehold, når jeg er ude blandt andre, men så snart jeg er hjemme, går jeg amok og gennemsøger alle skuffer og skabe
  • Jeg har svært ved at holde mig tilbage, når noget dufter eller smager særlig godt
  • Bare synet eller lyden af en Toblerone (på en tv-reklame), kan få mig til at tænke: ”Hvad har vi i skabet”
  • Jeg nyder ikke “slik og søde sager”, men kaster det ind, så det er væk med det samme
  • Jeg får utrolig dårlig samvittighed, når jeg har spist. Af samme årsag spiser jeg mere eller går modsat og spiser intet, faster en ekstra dag eller træner ekstra hårdt
  • Jeg spiser, når ungerne er lagt i seng og jeg endelig kan få fred til at være mig selv
  • Jeg spiser, når jeg er stresset og har for meget at se til
  • Jeg spiser, når jeg ikke kan overskue ting, opgaver eller udfordringer
  • Jeg spiser, når jeg føler mig ensom
  • Jeg spiser, når jeg er sammen med familie og venner – også selvom jeg egentlig ikke er sulten eller har lyst
  • Tanken om at gå på slankekur strejfer mig ofte. Når jeg ser andre på kur eller hører om deres vægttab, så tænker jeg: ”Den kur skulle jeg måske prøve”
  • Stress, uro, træthed og/eller kedsomhed vækker ofte min trang til at spise
  • Jeg drømmer inderst inde om at slutte fred med min mad, jeg ved bare ikke, hvor jeg skal starte

 

Kan du svare ja til 5 eller flere af disse spørgsmål, så er der tale om følelsesmæssig overspisning

Og nej, det er ikke noget, du “bare” skal affinde dig med!
Der er noget at gøre
Første skridt er at erkende, at spisemønsteret er røget ud af balance
Dernæst at bede om hjælp til at bryde (helt naturlige) mønstre, som kan vække din trang til at overspise
Øve, øve, øve
Og finde nye, sunde veje og vaner

Alt det, kan jeg hjælpe dig med
Jeg er klar til at være din mentor, hvis du er klar!
Jeg har været der selv
Så vi kan grine og græde over alle de skøre ædeflip
Det er så forløsende og befriende
Du kan evt. lige læse, hvad andre fortæller om deres oplevelser

Grib tastaturet og send mig en mail på kontakt@charlotterasmussen.com eller via kontaktformularen her

Så finder vi en løsning, som passer til dig og dér, hvor du er lige nu (det kan både være på Skype og i klinikken)

Shopping Cart