Skip to main content

Fra sukkertrang og selvkritik til selvindsigt …. og et naturligt forhold til mad

 

 Tror du, at du er den eneste i verden, som stadig ikke formår at omsætte viden om sund mad, motion og vægttab til handling, så tro om igen! Uanset hvor meget du ved om mad, så er det ikke muligt at komme i mål, hvis et gammelt adfærdsmønster stresser din krop.

Jeg har haft næsen begravet i bøger om hjernen, selvudvikling og impulskontrol i de seneste måneder
Jeg er simpelthen så fascineret af hjernen og dens opbygning
Hvorfor, tænker du måske?
Fordi hjernes struktur gør det nemt at forstå og forklare
Hvorfor nogen formår at spise et enkelt stykke kage og have fred med det
Mens andre bliver skubbet ud af kurs og ender med flere dages overspisning

Jo mere jeg arbejder med hjernen og menneskelig adfærd
Jo større ydmyghed, respekt og forståelse får jeg for de mennesker
Som kæmper dagligt med vægten
Og med sig selv

Lad mig give dig et eksempel  

Du har lige tabt 10 kilo
Du er stolt, glad og er fyldt at fantastiske følelse: selvtilfredshed
Man så rammer du muren
Køleskabet er tomt og du kører på arbejde uden madpakke
Du forestiller dig, at du faster og tænker på alle de dejlige kalorier, som du forbrænder

Så rammer du eftermiddagen og det tidspunkt på dagen, hvor blodsukkeret falder helt naturligt
Din sult føles stærkere
Og på vej hjem fra arbejde opdager du en gammel banan
Som din mand har efterladt i bilen

Du har svært ved at overgive dig til bananen
Den kur du netop har haft succes med
Har forbudt frugt
Efter utallige indre diskussioner overgiver du dig alligevel til din sult og spiser banen

Og så sker det …
Få minutter efter står du på tanken og blander slik
Du forsætter turen hjemad og før du ved at det, er posen tom
Du har lige spist for 50 kr. slik uden at blinke med øjnene

Vreden og selvkritikken tordner frem….
“Hvad f… gjorde du det for”?
”Nu gik det jo lige så godt”
”Har du slet ikke fattet noget”?
”Så kan det f… også være lige meget”

Hvor er logikken?

Umiddelbart er den der slet ikke
I hvert fald ikke i dine øjne
Det eneste du kan se, er,
Hvor ufattelig dum og fattesvag, du er

Men her skal du spidse ører;

Der er altid en logik forbundet med din adfærd, men så længe du ikke er bevidst om den, medfører det selvkritik og mere af den selvdestruktive adfærd

Fra selvkritik til selvindsigt og selvaccept

I det øjeblik du øger din selvindsigt
Og får øjnene op for hjernens opbygning, din grundlæggende natur og dine indlærte adfærdsmønstre
Så vil logikken vise sig
Det er en af de mest fantastiske gevinster ved at arbejde med sig selv
Selvkritikken ophører og ind træder selvindsigt og selvaccept

Hvis dit ustabile blodsukker og din overvægt dybest set udspringer af et adfærdsmønster
Som får dig til at overforbruge langtidsstresshormonet cortisol
Så kan du afbalancere dit blodsukker og tabe dig ved hjælp af kost og motion
Men resultatet forbliver ikke vedvarende

Du har ikke fat i roden, som muligvis ligger gemt i dit adfærdsmønster

Måske har du lært, at du skal yde og arbejde hårdt for at blive set, anerkendt og opfattet som dygtig
Det kræver ekstra cortisol for at kunne præstere og yde i sådan et omfang
På et tidspunkt ophører din cortisolbeholdning
Og din krop begynder at omdanne progesteron til cortisol
Progesteron holder østrogen i balance
Men da dit behov for cortisol mindsker din mængde af progesteron
Øger det mængden af østrogen
Som giver fedtdeponeringer (især på hofterne)
Og på sigt kan udvikle sig til lavt stofskifte og andre livsstilsrelaterede sygdomme

Stress svækker dine frontallapper 

En overvægt at cortisol svækker dine frontallapper (det område i hjernen, hvor du opbevarer al din viden om sundhed og vægttab). Det fantastiske ved denne hjernehalvdel er, at den kan få dig til at tænke: ”Jeg er sulten og jeg har mulighed for at spise en banan. En banan indeholder frugtsukker, som jeg har lært er dårligt for mit blodsukker, men den indeholder også fibre, vitaminer og mineraler, som er godt for min krop og mit stofskifte. Derfor går det nok an, at jeg spiser en enkelt banan og endda nyder den, uden at jeg sætter det hele over styr”.

At kunne tænke sådanne tanker er yderst relevant, når du vil styre din spiseadfærd, overvinde impulsspisning og leve i overensstemmelse med din viden om sund mad. Men har du for mange stresshormoner i kroppen, får det disse fantastiske tanker til at ankomme med en vis forsinkelse. En forsinkelse som er stor nok til, at du kan nå at deje ind på tanken og blande for 50 kr. slik.

I min verden giver det slet ikke mening at tale om sund kost og vægttab
Hvis ikke vi ikke også taler om hormoner og adfærdsmønstre
Det er som at sende et missil af sted uden retning
Vi rammer aldrig målet
Men oplever kun kortvarig succes og en endnu stærkere følelse af fiasko

Er du klar til at arbejde med årsagen?

Jeg er klar til at være din mentor, hvis du er klar
Jeg har været der selv
Så vi kan grine og græde over alle de skøre ædeflip
Det er så forløsende og befriende
Jeg kan anbefale dig dette dybe og personlige forløb her

Grib tastaturet og send mig en mail
Så finder vi en løsning, som passer til dig

Nu kalder læsningen på mig!
Vi høres ved i indbakken

Kærlig hilsen Charlotte

 

PS: Er du i tvivl om, hvorvidt du overspiser eller har et ukontrolleret forhold til mad, så tag testen her og bliv klogere på dig selv med det samme.

Leave a reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Shopping Cart