Skip to main content

 

Sæt hverdagen på pause med en smuk vandretur langs Østfalsters kyst og skovstrækning. Hop med på Sund for Sjov bølgen og nyd en dag i naturen, der både booster din fysiske og mentale sundhed.

Elsker du naturoplevelser og er du vild med at vandre?
Er du klar til at gå godt 20 kilometer langs Østfalsters smykke kyst- og skovstrækning?
Har du lyst til at snuse lidt til Sund for Sjov konceptet, blive inspireret og smage sunde lækkerier undervejs?

Så er Gå for Sjov noget for dig!

 

Har du svært ved at motivere dig selv til at løbe og vil du hellere gå en tur i det grønne, så kan du roligt slippe den dårlige samvittighed. Flere studier viser, at en gåtur er fantastisk til at sænke stress, øge det mentale velbefindende og sænke vægten. Og så bliver du i modsætning til løb ikke nær så lækkersulten efterfølgende og forfalder sjældnere for de søde sager.

Jeg har altid været glad for at gå. Tilbage i 2011 begav jeg mig sammen med min familie ud på min første vandretur i en smuk kløft på Kreta. Lige siden har jeg været bidt af at vandre og har også afholdt sundhedskurser med ø-hop og vandreture. I foråret 2016 fik min familie og jeg tanken: ”Lad os udnytte de smukke omgivelser vi bor i og gå fra Hesnæs til Marielyst”. 5 mennesker i alderen 9 – 70 år gik vi fra Hesnæs til Marielyst. 5 timer og 29.367 skridt senere ankom vi til Marielyst. Glade, stolte og fulde af energi og med en masse gode snakke og nye naturoplevelser i bagagen. Efter turen fik jeg adskillelige henvendelser og opfordringer om at arrangere et lignende event. Det blev starten på “Gå for Sjov”.

 

Gå for Sjov – fra Hesnæs til Marielyst

Lørdag den 9. juni 2018 mødes vi på Marielyst Torv ved sømærket, hvorfra vi bliver kørt i bus til Hesnæs Havn. Herfra går vi i fælles flok langs kysten og i skoven til Generalens Lysthus og videre ud til Ulslev Strand til Naturstyrelsens familieplads med picnicpladser omkranset af skov. Her gør vi holdt og spiser en let og lækkert frokost med frisk limonade tilberedt af Jack og Peter fra Madhuset Bruun & Stenersen, selvfølgelig inspireret af Sund for Sjov principperne. Fra Ulslev Strand går vi ud på det Falsterske dige og går til Marielyst.

Læs mere om Gå for Sjov – fra Hesnæs til Marielyst

 

Gå for Sjov – fra Gedser til Marielyst

Lørdag den 1. september 2018 mødes vi Marielyst Torv ved sømærket, hvorfra vi bliver kørt i bus til Gedser Havn. Herfra går vi ud til Sydstenen, som markerer Danmarks sydligste punkt. Hvis vejret tillader det, går vi rundt Gedser Odde og langs det falsterske dige tilbage til Marielyst Torv.

Undervejs gør vi holdt og spiser en let og lækkert frokost med frisk limonade tilberedt af Jack og Peter fra Madhuset Bruun & Stenersen, selvfølgelig inspireret af Sund for Sjov principperne.

Læs mere om Gå for Sjov – fra Gedser til Marielyst

 

Gå for Sjov – med kollegaerne

Trivsel starter med tryghed og tryghed opstår, når vi har tid til at lytte til og vise ægte interesse for hinanden. Det er desværre ikke tid, der er mest af på en moderne arbejdsplads, så en fælles dag/aften med kollegaerne er ikke kun hyggelig, det er en god og langsigtet investering. Vi startet med fælles hygge og en lækker sandwich tilberedt af Jack og Peter fra Madhuset Bruun & Stenersen, selvfølgelig inspireret af Sund for Sjov principperne. Mens I spiser, fortæller jeg kort om sund kost og stabilt blodsukker og giver små fif til at spise sundt i en travl hverdag.

Læs mere om Gå for Sjov – med kollegaerne

 

Shopping Cart